Jord til Bord - et grønt arrangement for grupper
Leder du efter en inspirerende og utraditionel ramme for et medarbejderseminar eller andre grupper?
Vil I gerne ud i naturen og være et sted, der har fokus på klima, regenerativ dyrkning af fødevarer, frugtbar jord og biodiversitet? Ønsker I at kombinere jeres faglige arrangement med fysiske aktiviter, hvor I kommer med i markerne, hører om afgrøder og regenerativ dyrkning, smager på de vildeste krydderurter, høster og laver mad sammen? Så er Mariendal Væksthus og vores Jord til Bord arrangement måske noget for jer. Væksthuset ligger naturskønt i Mariendal Havbakker 12 km syd for Aarhus, tæt på skov og strand og den smukke Mariendal Gård, der tidligere var en del af Vilhelmsborg Gods. Væksthuset er om foråret spirehus for det økologiske landbrug Peters Gartneri, men forvandles i juni-oktober til et hyggeligt event-lokale med romantiske drueranker, rustik charme og de smukkeste grønne omgivelser. Lige overfor Væksthuset ligger Peters marker. Her dyrkes ca. 100 forskellige økologiske afgrøder. Peter eksperimenterer med de såkaldte generative dyrkningsmetoder, der skal forøge jordens frugtbarhed og mikroorganismer og fange CO2 i jorden. Jord til Bord Har I lyst til at kombinere jeres faglige arrangement med nogle hyggelige fællesaktiviteter, så kan vi tilbyde vores Jord til Bord koncept. Her kommer I med landmand Peter på en rundvisning i vores marker. I hører om de mange afgrøder og om regenerativ dyrkning, der skal øge jordens frugtbarhed. Vi smager på de mange krydderurter og høster til jeres måltid. Sammen med en erfaren kok tilbereder I sammen jeres måltid, som I så nyder i vores charmerende, rustikke Væksthus. Vi samarbejder med lokale kokke, der kan levere mad eller arrangere mad-over-bål-middag, lav-din-egen-pizza eller andre utraditionelle madoplevelser. Pris Prisen for et dagsarrangement (eller 16-21) med guidet markvandring, foredrag, høst, teambuilding med madlavning med kok, mad og drikke i løbet af dagen og et større måltid: 950 kr. per kuvert plus moms. Kontakt Skriv til os på mariendalvaeksthus@gmail.com eller ring til kokken Simon Milwertz Philipsen på 51249331. |
|