PETERS GARTNERI
  • Hjem
  • Privatkunder
    • Kunde-bonde
    • Markbutik
  • Restauranter
  • Sortiment
    • Sortimentskalender
    • Grøntsager
    • Krydderurter
    • Frugter og bær
    • Spiselige blomster
  • #Grønnemariendal
    • Vær med til at skabe #Grønnemariendal
    • Om #Grønnemariendal
    • Mariendal Skovlandbrug
    • Mariendal Borgerbonde
    • Mariendal Grønne Madværksted
    • Mariendal Event- og Videnscenter
  • Mariendal Væksthus
  • Om
    • Jobopslag
    • Foreningen FØJS
    • Kontakt
    • Idé og historie
    • Anbefalinger
    • Foto Journal
    • Økologistøtte
    • Historier
  • Historier fra hverdagen

Kunde-bonde
Abonnementsordning

Kunde-bonde hos Peters Gartneri

Lokalt producerede grønsager – borgerstøttet landbrug – økologi – regenerative dyrkningsmetoder - klimavenlig mad

                           
Som kunde-bonde er du mere end en almindelig forbruger. Du er medejer af årets høst af mere end 80 sorter økologiske afgrøder fra markerne på Mariendal Strand. Du er med til at muliggøre en lokal produktion af grøntsager. Og ikke mindst, er du med til at bane vejen for et fremtidens klimavenlige jordbrug og fødevareproduktion.
 
Kunde-bonde er en aftale og en relation mellem dig som kunde og Peter som bonde. En nær relation, hvor du som partner i gartneriet får del i høsten. Her får du i sæsonen adgang til et væld af afgrøder, som du frit kan hente fra til eget eller familiens behov. 

Ved at tegne et kundebonde abonnement og betale forud er du er med til at sikre driften af en lokal fødevareproduktion baseret på økologisk, regenerativ drift.  Vi har fokus på at opbygge jordens frugtbarhed for at tilgodese naturen og klima i højst mulig grad.

​
Du kan høste direkte fra markerne
Som kunde-bonde får du mulighed for at komme tæt på produktionen af de fødevarer, som du og din familie spiser. Enten ved at følge årets gang på markerne, når du kommer for at høste dine afgrøder, eller ved selv at tage del i arbejdet med grøntsagerne. Det skal her understreges, at det er et tilbud til dem, som har tid og lyst til på frivillig basis at bidrage praktisk.

Du kan hente friskhøstede grønsager i Beder/Malling eller i markbutikken
Du kan også nøjes med at hente dine grøntsager, når Peter en gang om ugen kommer med sin varevogn til Beder og Malling. Her kan du få en snak med Peter om jordbruget og afgrøderne, hvis det har din interesse. Hver fredag-lørdag kan du hente høstede grønsager i markbutikken.

Om vinteren kan du hente fra kundebonde butikken i Mariendal
Uden for sæsonen er der mulighed for at hente primært løg og rodfrugter fra Peters vinterlager og overvintrende grøntsager fra marken (hovedsageligt porrer og grønkål).

Du bliver inddraget i, hvilke afgrøder vi skal dyrke
I februar bliver du indbudt til et inspirationsseminar, hvor du kan komme med ideer til næste års afgrøder. Du vil også blive inviteret til en række kunde-bonde-arrangementer, hvor du kan møde de andre kunde-bonde medlemmer og nyde en fælles interesse for lokalt dyrkede, bæredygtige og økologiske grønsager.
 
Så alt i alt, så kommer du og din familie så tæt på produktionen af jeres fødevarer, som det er muligt, uden at I selv skal ud og købe en bondegård.
 
 
Billede
Priser er for hele sæsonen 2022/2023 (maj 2022-februar 2023)

Voksne (fra 18 år) 
2.700 kr. pr. person

Børn (3-6 år)
337 kr. pr. person

Børn (7-13 år)
675 kr. pr. person

Hjemmeboende børn (14-17 år)
1.350 kr. pr. person

Kunde-bonde medlemskabet går i år fra 1.5.2022–31.1.2023. Aftaler lavet herefter vil være med en reduktion i prisen.
 ​
​Sådan bliver du kundebonde hos Peters Gartneri
Du bliver kunde-bonde ved at indgå en aftale med Peters Gartneri. Du kan se aftalen nedenfor.
 
Voksne kunde-bonde medlemmer får et års gratis medlemsskab af 
”Foreningen for Økologisk Jordbrugssamvirke” (FØJS). Det koster 150 kr. årligt. Foreningen samarbejder tæt med Peters Gartneri ved at afholde kurser, tema-aftener og sociale arrangementer herunder kunde-bonde-arrangementer. Du kan læse mere på 
www.foejs.dk.
 
Mere information
Vil du gerne vide mere, så er du velkommen til at ringe til Peter på tlf. 23327788.

SÆSONEN STARTER MED EN INTRODUKTION SØNDAG DEN 24. APRIL KL 14-16 PÅ MARIENDAL GÅRDEN
kundebondekontrakt_22_23.docx
File Size: 514 kb
File Type: docx
Hent fil

Styret af Opret din egen unikke hjemmeside med skabelonerm du kan skræddersy.
  • Hjem
  • Privatkunder
    • Kunde-bonde
    • Markbutik
  • Restauranter
  • Sortiment
    • Sortimentskalender
    • Grøntsager
    • Krydderurter
    • Frugter og bær
    • Spiselige blomster
  • #Grønnemariendal
    • Vær med til at skabe #Grønnemariendal
    • Om #Grønnemariendal
    • Mariendal Skovlandbrug
    • Mariendal Borgerbonde
    • Mariendal Grønne Madværksted
    • Mariendal Event- og Videnscenter
  • Mariendal Væksthus
  • Om
    • Jobopslag
    • Foreningen FØJS
    • Kontakt
    • Idé og historie
    • Anbefalinger
    • Foto Journal
    • Økologistøtte
    • Historier
  • Historier fra hverdagen