Mariendals Grønne Madværksted
Som Klimarådet beskriver i sin rapport ”Klimavenlig mad og Forbrugeradfærd”, så udfordrer det nuværende danske fødevareforbrug Danmarks ambition om at være foregangsland på klimaområdet. Danskerne har nemlig et af de største klimaaftryk fra fødevareforbruget i verden målt pr. indbygger, primært fordi vi spiser for mange animalske fødevarer. Vores madvaner udfordrer derfor også Aarhus Kommunes klimaambitioner.
Iflg. rapporten, så er mange danskere i stigende grad bevidste om klimaaftrykket af deres mad, men det er svært for dem at ændre adfærd bl.a. fordi mange ikke ved, hvordan man laver lækker grøn mad. Studier viser, at komplekse adfærdsændringer – som fx ændringer i kostvaner – spreder sig lettest i tætte netværk såsom vennegrupper, familier, kollegaer, foreningsbekendte, naboer etc.
Derfor foreslår vi etableringen af Mariendals Grønne Madværksted. Værkstedet kan have til huse i den ledige bygning på Mariendal Gården, suppleret med drivhuset, som vi i 2021 har indrettet, så det i sommermånederne kan bruges til foredrag og arrangementer.
Målet med det Grønne Madværksted er at tilbyde borgere i Aarhus at lære at lave smagfuld og smuk mad af sæsonens grønsager. Kurserne kan tilbydes f.eks. familier og vennegrupper, som hen over sæsonen deltager i mindre kurser. På den måde bliver omstillingen til mere klimavenlig mad en social aktivitet, som studierne anviser.

Vi vil i dette projekt teste og dokumentere, hvorvidt Madværkstedets tilbud skaber reel forandring, så flere begynder at spise klimavenlig mad. Dette vil ske i samarbejde med forskere og studerende fra AU.
Kurser med lokale kokke
Madkurserne vil blive udviklet og afholdt af en række lokale madbloggere og kokke. Vi har allerede et tæt samarbejde med kok Simon Milwertz Philipsen fra Malling og Anette Hoeg, madblogger også fra Malling. Begge er kundebonder hos Peters Gartneri.
Simon Milwertz Philipsen har været kok på nogle af landets bedste restauranter, han er en erfaren underviser og ved meget om smag og grønsager og madlavning i hverdagen. Han har bl.a. skrevet en bog om Smag og har i 2021 været med til at udvikle vores medarbejderevent Sans&Samling, hvor medarbejdergrupper høster grønsager og krydderurter på markerne og tilbereder en middag over levende ild. Dette koncept vil blive videreudviklet og markedsført i 2022. Se mere her. Andre kokke og grønne madskribenter kan naturligvis også få mulighed for at tilbyde madkurserne. Eksempler på workshops:
|
Madkurser for børn og familier
Anette Hoeg, der har stor erfaring med grøn mad til børn, foreslår en række kurser for børn: man kunne udvikle et forløb over nogle gange, hvor børnene så markerne, fik lov at røre dufte og smage og fulgte processen fra jord til bord. De enkelte besøg kunne så slutte af med, at de skulle spise en ret lavet af grøntsager fra marken. Og de kunne måske få et lille opskriftshæfte med nemme grøntsagsretter med hjem til deres forældre. Så kunne de lave retterne sammen med dem derhjemme.
Britta Thorlann, kreativ værkstedslærer, forfatter (og landmandsdatter), vil gerne tilbyde grønne klassearrangementer med forældre, hvor familierne kommer med i marken, høster og laver mad selv, mens de lærer om biodiversitet og klima. Hun vil også tilbyde kursusforløb for bedsteforældre og børnebørn, hvor de lærer at bruge skov, strand og landbruget til at skabe nye fællesoplevelser og derigennem lærer om klima og biodiversitet.

Samarbejde med gourmet restaurant
Den prisbelønnede grønne Restaurant Moment fra Rønde er interesserede i at indgå et samarbejde med os. Direktør Rikke Storm Overgaard er ved at etablere et Skovlandbrug og et Food Lab, der vil arbejde med konservering og hengemningsteknikker af grønsager for således at forhindre madspild i marken, og udvikle helt nye smage gennem bl.a. en række fermenteringsteknikker. Sidstnævnte er væsentlig eftersom en grøn transition af danskernes madvaner kan understøttes af udviklingen af nye, interessante og sunde smagsgivere der vil gøre grøn mad mere attraktiv.
#grønnemariendal har en unik borgerinddragelse, hvor vi ved at tale til ”gourmetsegmentet” har mulighed for at udbrede kendskab og viden om bæredygtighed til mennesker, der i højere grad søger gastronomiske oplevelser end på forhånd at søge viden om bæredygtighed.
Vi vil kunne tilbyde #grønnemariendal faglig sparring og styrke deres initiativer hvad angår madværksted og videnscenter, og vi vil gensidigt let kunne udveksle erfaringer, personale, koordinere videnskabelige indsatser, målinger af biodiversitet mv.
Se interessetilkendegivelse her.