Mariendal Skovlandbrug
Vi ønsker at udvikle et jordbrug, der forholder sig aktivt/målrettet til vores globale udfordringer med biodiversitet og klimaforandringer.
Målsætningen er i lige høj grad at fremme biodiversiteten og øge jordfrugtbarheden gennem binding af CO2 i jordbunden. Dette søges gjort i et skovlandbrugssystem, hvor der systematisk arbejdes med regenerative dyrkningsmetoder. De regenerative dyrkningsmetoder arbejder målrettet på at genopbygge jordfrugtbarheden ved at understøtte jordbundens biologi. I denne sammenhæng er den vigtige parameter indholdet af kulstof i vækstzonen. Centrale værktøjer er her:
Der er i dansk sammenhæng begrænsede erfaringer både med skovlandbrug og de regenerative dyrkningsmetoder. Samtidigt er der et klart behov for udvikling af metoden i det økologiske jordbrug. Vi forestiller os et skovlandbrug med ”alléer” af frugt- og nøddetræer samt biodiversitetsfremmende hjemmehørende arter - med bærbuske (og andre flerårige arter) på begge sider af trærækkerne. Rækkerne af træer og buske vil stå med 20-25 meters afstand med en maxhøjde på 3 meter. I mellemrummene vil vi dyrke markafgrøder som grøntsager, kløvergræs og korn mv. i et rotationssystem. Ved at kombinere skovlandbrugets flerårige trævækster med de regenerative metoder - indenfor rammerne af en økologisk godkendt drift - får vi den bredest mulige miljø- og klimamæssige effekt. Der skal udarbejdes en overordnet plan for hele området, der indrettes med skovlandbrug. Vi skal nemlig også tage højde for landskabet – dets topografi og naturligt forekommende biotoper. Det betyder bl.a. at det muligvis ville være et godt element på et skrånende areal ned mod Vadbro bæk at etablere en permanent beplantning af træer på et mindre område. Det skal understreges, at vi også ser det som vigtigt at bevare en vis åbenhed i landskabet. ”Skovdelen” kommer nok til at udgøre omkring 20 % af det samlede areal og vil i øvrigt som nævnt ikke komme over en højde på ca. 3 meter. Man kan ved placering af beplantningen sagtens tilgodese de lange kig ind i skovlandbrugs-områderne, hvor man kan opleve konturerne i landskabet. I udarbejdelsen af det endelige design vil vi søge ekstern konsulentbistand. |
Målet med denne del af #grønnemariendal er at udvikle, teste og dokumentere, hvordan skovlandbrug med integrerede regenerative dyrkningsmetoder kan bidrage til at formindske landbrugets CO2 udledning og samtidig øge biodiversiteten.
Forskning
Dokumentationen kan ske via vores partnere:
Disse er engagerede i internationale forskningsprojekter omkring skovlandbrug og vores håb er, at vi kunne komme med i nye forskningsprojekter og dermed sætte Aarhus Kommune på landkortet ift. fremtidens landbrug.
PhD studerende Michael Straarup fra Institut på Agroøkologi på Aarhus Universitet vil være interesseret i at måle biodiversiteten i skovlandbruget og skriver således i vedlagte interessetilkendegivelse:
PhD studerende Michael Straarup fra Institut på Agroøkologi på Aarhus Universitet vil være interesseret i at måle biodiversiteten i skovlandbruget og skriver således i vedlagte interessetilkendegivelse:
Skovlandbrug-modellen er en stadig mere populær dyrkningsform indenfor ’nature-based solutions’ og skaber muligheder for både kulstofbinding, tilbageholdelse af næringsstoffer og dyrevelfærd. Men indtil videre har der ikke været et udbredt fokus på at optimere mulighederne for biodiversiteten i skovlandbrugssystemer. Med mit PhD-projekt ønsker jeg at undersøge mulighederne for at skabe forskelligartede landbrugssystemer der samtidig tilbyder reelle levesteder for vilde planter, dyr og svampe både mht. biomasse og artsrigdom. Et muligt skovlandbrugsprojekt ved Mariendal vil give mig selv, såvel som andre forskere, mulighed for at følge og forske i udviklingen af et pionerjordbrug, der kan blive en model for andre landbrugere der gerne vil afsøge nye muligheder for bæredygtig produktion.
|
Institut for Agroøkologi har en del forskning omkring CO2 lagring i landbrugsjord, som vi kan inddrage (jfr. Professor Tommy Dalsgaard).
Konsulent Julie Rohde Birk fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug besøgte i november 2021 Peters Gartneri for at tale om områdets potentiale som Skovlandbrug. Julie har efterfølgende sendt en støtteerklæring. Her et citat:
Konsulent Julie Rohde Birk fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug besøgte i november 2021 Peters Gartneri for at tale om områdets potentiale som Skovlandbrug. Julie har efterfølgende sendt en støtteerklæring. Her et citat:
|
Offentlighedens adgang til skovlandbruget
Vi ønsker i bredest mulig omfang at formidle viden om vores arbejde med skovlandbrug og de regenerative dyrkningsmetoder. Derfor er det vigtigt også at indbyde offentligheden.
Vi vil kunne byde publikum indenfor til et meget varieret område med alléer af frugttræer og frugtbuske i et system med mindre marker med grøntsager / urter, kløvergræs med sikrede folde, hvor der går kreaturer og græsser. Arealerne med skovlandbruget skal nødvendigvis indhegnes for at beskytte træer, buske mv mod harer og rådyr. I praksis bliver det med et vildthegn (160 cm højt) ala det hegn, der er om markerne i dag. Vi laver låger ind til skovlandbrugsarealerne. Ved disse låger opsættes information, og alle interesserede bydes indenfor. På arealerne anlægges et stisystem, som kan føre publikum rundt i hele området, så der er mulighed for at følge dyrkningen og udviklingen af den. Der vil være infoskilte ved alle de forskellige afgrøder. Vi vil også opsætte bænke og borde, hvor man kan sidde og nyde sin medbragte mad. Videnscenteret vil arrangere offentlige markvandringer, hvor årstidsaktuelle temaer i skovlandbruget vil blive taget op. Det vil også være muligt at bestille guidede rundvisninger for grupper, ligesom man frit kan gå rundt på egen hånd, når man ønsker det. |
Lokale borgeres adgang
Borgerbonder og deltagere i Foejs kurset Jord og Planter vil deltage i udvikling af skovlandbruget og selv få erfaring med de regenerative dyrkningsmetoder.
Kundebonder, borgerbonder, Foejs kursister og deltagere i de grønne madkurser vil høste afgrøder til deres madlavning.
På denne måde vil borgerne få indsigt i både skovlandbruget og i hvordan deres fødevarer produceres på en klimavenlig måde.
Kundebonder, borgerbonder, Foejs kursister og deltagere i de grønne madkurser vil høste afgrøder til deres madlavning.
På denne måde vil borgerne få indsigt i både skovlandbruget og i hvordan deres fødevarer produceres på en klimavenlig måde.