Hos Peters Gartneri kan I leje vores smukke og hyggelige væksthus til alt fra møder, workshops og konferencer til fejringer, foredrag, fællesspisninger og særlige begivenheder. Kun 15 km syd for Aarhus, midt i vores fredelige gårdslandskab, tæt på både skov og strand!
Vores væksthus er lyst, fleksibelt og fyldt med atmosfære. Det kan indrettes, så det passer præcis til jeres arrangement, uanset om I ønsker langborde til middag, opstilling til oplæg eller en mere uformel ramme med plads til dialog og kreativitet.
Vi tilbyder desuden sæsonbaseret forplejning fra jord-til-bord med fokus på det grønne køkken. Maden tilberedes af dygtige kokke, som vi samarbejder med, og som arbejder med friske, økologiske urter og grøntsager fra gartneriet. Retterne er primært plantebaserede, men kan naturligvis suppleres med kød og fisk efter ønske. Her får I mad, der smager af årstiden og stedet.
I pauserne kan I trække frisk luft i urte- og blomsterhaverne, gå en tur på marken eller bare nyde stilheden og udsigten over det åbne landskab. Kombinationen af professionelle rammer og naturens nærvær skaber en særlig stemning, som gør jeres arrangement både nærværende og mindeværdigt.
Hos Peters Gartneri får I ikke bare et lokale, I får en helhedsoplevelse!
CVR. 21984949