I år skruer vi op for de såkaldte regenerative dyrkningsmetoder – men hvad betyder det egentligt og hvorfor gør vi det? Her lidt om det.
Et regenerativt landbrug har fokus på at genopbygge eller genskabe jordens frugtbarhed. Det regenerative er derfor mere et mål end en bestemt metode.
Hos os prøver vi at efterligne naturens principper i den måde, som vi dyrker jorden på for at ”regenerere” jorden:
· Vi dyrker mange forskellige afgrøder på sammen mark
· Vi forstyrrer livet i jorden så lidt som muligt, så vi pløjer ikke
· Vi sørger for, at der altid gror noget på/i jorden (efter- og følgeafgrøder)
· Vi sørger for, at mikrolivet i jorden får næring
· Vi tilfører kompost til jorden.
Vi har testet de forskellige metoder i et par år, men nu vil vi indarbejde principperne mere metodisk i vores arbejde med jorden. Vi vil meget gerne måle og dokumentere metodernes effekt, så vi håber at kunne samarbejde med forskere og eksperter om det.
Så hvorfor gør vi det?
Vi forvalter som landbrugs-erhverv en stor del af den danske natur. Vi har en forpligtelse til at sørge for, at naturen her har det så godt som muligt. Det åbne land (landbruget) og den "vilde natur" kan sagtens spille sammen.
Ved at opdyrke jordens frugtbarhed opnår vi et system, som er mere modstandsdygtigt i forhold til de klimatiske udfordringer, vi står midt i - tørkeresistens / vandabsorption.
Landbruget har potentiale til at bidrage til CO2 binding. Ved at opdyrke "jordlivet" kan vi binde CO2 i jordbunden - og dermed modvirke den globale temperaturstigning.
"Jorden kan selv" - ved at understøtte livet i jorden kan vi dyrke sunde modstandsdygtige planter og derved undgå brugen af sprøjtemidler og kunstgødning (som fører forurening med sig)
Planter ernæret gennem et velfungerende "jordliv" får en større næringsværdi som fødevarer.
Et regenerativt landbrug har fokus på at genopbygge eller genskabe jordens frugtbarhed. Det regenerative er derfor mere et mål end en bestemt metode.
Hos os prøver vi at efterligne naturens principper i den måde, som vi dyrker jorden på for at ”regenerere” jorden:
· Vi dyrker mange forskellige afgrøder på sammen mark
· Vi forstyrrer livet i jorden så lidt som muligt, så vi pløjer ikke
· Vi sørger for, at der altid gror noget på/i jorden (efter- og følgeafgrøder)
· Vi sørger for, at mikrolivet i jorden får næring
· Vi tilfører kompost til jorden.
Vi har testet de forskellige metoder i et par år, men nu vil vi indarbejde principperne mere metodisk i vores arbejde med jorden. Vi vil meget gerne måle og dokumentere metodernes effekt, så vi håber at kunne samarbejde med forskere og eksperter om det.
Så hvorfor gør vi det?
Vi forvalter som landbrugs-erhverv en stor del af den danske natur. Vi har en forpligtelse til at sørge for, at naturen her har det så godt som muligt. Det åbne land (landbruget) og den "vilde natur" kan sagtens spille sammen.
Ved at opdyrke jordens frugtbarhed opnår vi et system, som er mere modstandsdygtigt i forhold til de klimatiske udfordringer, vi står midt i - tørkeresistens / vandabsorption.
Landbruget har potentiale til at bidrage til CO2 binding. Ved at opdyrke "jordlivet" kan vi binde CO2 i jordbunden - og dermed modvirke den globale temperaturstigning.
"Jorden kan selv" - ved at understøtte livet i jorden kan vi dyrke sunde modstandsdygtige planter og derved undgå brugen af sprøjtemidler og kunstgødning (som fører forurening med sig)
Planter ernæret gennem et velfungerende "jordliv" får en større næringsværdi som fødevarer.
ARTIKEL I SAMVIRKE
Coops magasin bringer i juni 2023 en artikel om Peters arbejde med de regenerative dyrkningsmetoder.
De har også produceret en video, der forklarer, hvad de regenerative principper handler om.
Coops magasin bringer i juni 2023 en artikel om Peters arbejde med de regenerative dyrkningsmetoder.
De har også produceret en video, der forklarer, hvad de regenerative principper handler om.
PILOTPROJEKTET "MARIENDAL - BORGERSTØTTET REGENERATIVT LANDBRUG"
Borgere skal være med til at udvikle fremtidens landbrug
200 borgere syd for Aarhus er med i et pilotprojekt, der skal teste og dokumentere klimaeffekten af fem såkaldte regenerative dyrkningsprincipper. Borgerne vil arbejde sammen med den lokale landmand Peters Gartneri, og Aarhus Kommune og eksperter fra Teknologisk Institut og Aarhus Universitet.
Landbruget står overfor en stor og vigtig omstilling. Landmænd, forskere, politikere og alle i sektoren har derfor travlt med at finde ud af, hvordan fremtidens klimavenlige landbrug kan se ud.
Det vil en gruppe borgere syd for Aarhus nu også give et bud på.
I det kommende år vil medlemmer af Foreningen for Økologisk Jordbrugssamvirke (FØJS) deltage i et nyt pilotprojekt kaldet ”Mariendal – et borgerstøttet regenerativt landbrug”. Sammen med en landmand og en række eksperter vil borgerne prøve at finde ud af, om de såkaldte regenerative dyrkningsprincipper kan forhindre udledning af klimagasser fra landbruget.
”Vores medlemmer er bekymrede for klimaforandringerne og vil gerne være med til at finde løsninger” fortæller Birger Rasmussen, formand for FØJS. Foreningen har ca. 200 medlemmer fra Aarhus syd området omkring Beder/Malling.
”Mariendal projektet vil give vores medlemmer mulighed for helt konkret at være med til at teste nogle måder at dyrke jord og grønsager på, som måske kan holde og fange CO2 i jorden” fortsætter Birger Rasmussen.
FØJSerne vil arbejde tæt sammen med den lokale landmand Peter Kirk-Haustrup, der står for at planlægge og gennemføre testene i samarbejde med forskere og eksperter. Disse vil også hjælpe med redskaber til, hvordan man på sigt kan dokumentere klimaeffekten af de regenerative dyrkningsprincipper.
Mariendal – et borgerstøttet regenerativt landbrug
Også fokus på forretningsmodeller
Udover klimaeffekten så har projektet også fokus på de økonomiske perspektiver af de regenerative dyrkningsprincipper.
”Det er klart, at det skal kunne betale sig for landmanden at ændre sine dyrkningsmetoder, ellers får vi ikke skabt en mærkbar forandring” fortæller forskningsassistent Kasper Krabbe fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. De er en del af EU projektet SOIL VALUES, der vil undersøge, hvordan økonomien hænger sammen for de landmænd, der driver jordskånsomme landbrug.
”Mariendal projektet er interessant, for her kan vi følge, om de regenerative dyrkningsmetoder påvirker forbrugernes holdninger til afgrøderne og i det hele taget analysere de økonomiske perspektiver af dyrkningen, så vi ser frem til samarbejdet” udtaler Kasper Krabbe.
Kontakt:
Borgere skal være med til at udvikle fremtidens landbrug
200 borgere syd for Aarhus er med i et pilotprojekt, der skal teste og dokumentere klimaeffekten af fem såkaldte regenerative dyrkningsprincipper. Borgerne vil arbejde sammen med den lokale landmand Peters Gartneri, og Aarhus Kommune og eksperter fra Teknologisk Institut og Aarhus Universitet.
Landbruget står overfor en stor og vigtig omstilling. Landmænd, forskere, politikere og alle i sektoren har derfor travlt med at finde ud af, hvordan fremtidens klimavenlige landbrug kan se ud.
Det vil en gruppe borgere syd for Aarhus nu også give et bud på.
I det kommende år vil medlemmer af Foreningen for Økologisk Jordbrugssamvirke (FØJS) deltage i et nyt pilotprojekt kaldet ”Mariendal – et borgerstøttet regenerativt landbrug”. Sammen med en landmand og en række eksperter vil borgerne prøve at finde ud af, om de såkaldte regenerative dyrkningsprincipper kan forhindre udledning af klimagasser fra landbruget.
”Vores medlemmer er bekymrede for klimaforandringerne og vil gerne være med til at finde løsninger” fortæller Birger Rasmussen, formand for FØJS. Foreningen har ca. 200 medlemmer fra Aarhus syd området omkring Beder/Malling.
”Mariendal projektet vil give vores medlemmer mulighed for helt konkret at være med til at teste nogle måder at dyrke jord og grønsager på, som måske kan holde og fange CO2 i jorden” fortsætter Birger Rasmussen.
FØJSerne vil arbejde tæt sammen med den lokale landmand Peter Kirk-Haustrup, der står for at planlægge og gennemføre testene i samarbejde med forskere og eksperter. Disse vil også hjælpe med redskaber til, hvordan man på sigt kan dokumentere klimaeffekten af de regenerative dyrkningsprincipper.
Mariendal – et borgerstøttet regenerativt landbrug
- Partnere er Foreningen for Økologisk Jordbrugssamvirke (FØJS), Aarhus Kommune Peters Gartneri, Teknologisk Institut, Aarhus Universitet,
- Projektet er støttet af Aarhus Kommune.
- Pilotprojektet kører fra 1. Juni 2023 til 1. juli 2024.
Også fokus på forretningsmodeller
Udover klimaeffekten så har projektet også fokus på de økonomiske perspektiver af de regenerative dyrkningsprincipper.
”Det er klart, at det skal kunne betale sig for landmanden at ændre sine dyrkningsmetoder, ellers får vi ikke skabt en mærkbar forandring” fortæller forskningsassistent Kasper Krabbe fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. De er en del af EU projektet SOIL VALUES, der vil undersøge, hvordan økonomien hænger sammen for de landmænd, der driver jordskånsomme landbrug.
”Mariendal projektet er interessant, for her kan vi følge, om de regenerative dyrkningsmetoder påvirker forbrugernes holdninger til afgrøderne og i det hele taget analysere de økonomiske perspektiver af dyrkningen, så vi ser frem til samarbejdet” udtaler Kasper Krabbe.
Kontakt:
- Birger Rasmussen, formand for FØJS, birgerrasm@foejs.dk, 40455155
- Læs mere: Grønne Mariendal linkedin. www.petersgartneri. www.foejs.dk
