I år skruer vi op for de såkaldte regenerative dyrkningsmetoder – men hvad betyder det egentligt og hvorfor gør vi det? Her lidt om det.
Et regenerativt landbrug har fokus på at genopbygge eller genskabe jordens frugtbarhed. Det regenerative er derfor mere et mål end en bestemt metode.
Hos os prøver vi at efterligne naturens principper i den måde, som vi dyrker jorden på for at ”regenerere” jorden:
· Vi dyrker mange forskellige afgrøder på sammen mark
· Vi forstyrrer livet i jorden så lidt som muligt, så vi pløjer ikke
· Vi sørger for, at der altid gror noget på/i jorden (efter- og følgeafgrøder)
· Vi sørger for, at mikrolivet i jorden får næring
· Vi tilfører kompost til jorden.
Vi har testet de forskellige metoder i et par år, men nu vil vi indarbejde principperne mere metodisk i vores arbejde med jorden. Vi vil meget gerne måle og dokumentere metodernes effekt, så vi håber at kunne samarbejde med forskere og eksperter om det.
Så hvorfor gør vi det?
Vi forvalter som landbrugs-erhverv en stor del af den danske natur. Vi har en forpligtelse til at sørge for, at naturen her har det så godt som muligt. Det åbne land (landbruget) og den "vilde natur" kan sagtens spille sammen.
Ved at opdyrke jordens frugtbarhed opnår vi et system, som er mere modstandsdygtigt i forhold til de klimatiske udfordringer, vi står midt i - tørkeresistens / vandabsorption.
Landbruget har potentiale til at bidrage til CO2 binding. Ved at opdyrke "jordlivet" kan vi binde CO2 i jordbunden - og dermed modvirke den globale temperaturstigning.
"Jorden kan selv" - ved at understøtte livet i jorden kan vi dyrke sunde modstandsdygtige planter og derved undgå brugen af sprøjtemidler og kunstgødning (som fører forurening med sig)
Planter ernæret gennem et velfungerende "jordliv" får en større næringsværdi som fødevarer.
Et regenerativt landbrug har fokus på at genopbygge eller genskabe jordens frugtbarhed. Det regenerative er derfor mere et mål end en bestemt metode.
Hos os prøver vi at efterligne naturens principper i den måde, som vi dyrker jorden på for at ”regenerere” jorden:
· Vi dyrker mange forskellige afgrøder på sammen mark
· Vi forstyrrer livet i jorden så lidt som muligt, så vi pløjer ikke
· Vi sørger for, at der altid gror noget på/i jorden (efter- og følgeafgrøder)
· Vi sørger for, at mikrolivet i jorden får næring
· Vi tilfører kompost til jorden.
Vi har testet de forskellige metoder i et par år, men nu vil vi indarbejde principperne mere metodisk i vores arbejde med jorden. Vi vil meget gerne måle og dokumentere metodernes effekt, så vi håber at kunne samarbejde med forskere og eksperter om det.
Så hvorfor gør vi det?
Vi forvalter som landbrugs-erhverv en stor del af den danske natur. Vi har en forpligtelse til at sørge for, at naturen her har det så godt som muligt. Det åbne land (landbruget) og den "vilde natur" kan sagtens spille sammen.
Ved at opdyrke jordens frugtbarhed opnår vi et system, som er mere modstandsdygtigt i forhold til de klimatiske udfordringer, vi står midt i - tørkeresistens / vandabsorption.
Landbruget har potentiale til at bidrage til CO2 binding. Ved at opdyrke "jordlivet" kan vi binde CO2 i jordbunden - og dermed modvirke den globale temperaturstigning.
"Jorden kan selv" - ved at understøtte livet i jorden kan vi dyrke sunde modstandsdygtige planter og derved undgå brugen af sprøjtemidler og kunstgødning (som fører forurening med sig)
Planter ernæret gennem et velfungerende "jordliv" får en større næringsværdi som fødevarer.
